Gastón Acurio - og Astrid ikke at forglemme!

Kære alle,

For nu at følge op på sidste indlæg, så har vi altså lavet restaurantresearch til Peruvian Wonder. 2 af 3 i denne måned har været ejet af Gastón Acurio (og sikkert også hans kone Astrid). I hvert fald hedder restauranter som vi spiste på i går "Astrid y Gastón", og det var bare fortræffeligt, overraskende og det hele værd!!

Jeg har kun prøvet foie gras en gang tidligere, til frokost med min far på Arken kunstmuseum i Århus. Det var rigtig lækkert, og da jeg så havde set anbefalinger af Gastóns også, bestemte Ronald og jeg, at vi delte en som forret. Nej, nej, det var bare ikke os. En grålig skovsnegl på en bund af majskage med sauco-sauce (a la solbær). Den var rosa i midten og så yderst veltilberedt ud, men det var bare ikke mig, - straks så jeg for mig tvangsfodrede gæs i Frankrig, - det var ikke en optimal oplevelse.

Nogen helt andet var de to hovedretter:

Jeg fik and (Pato a la nacional en 2 expresiones). Den ene halvdel var andebryst med sprød skind over en lækker kartoffelkage med ostesovs, - den anden halvdel var andelår over en risotto med majskorn, store grønne bønner og rocoto chili. Det var bare så lækkert, og selvom jeg egentlig var mæt, så kunne jeg næsten have brudt ud i gråd over ikke at have mere på tallerkenen.

Ronald fik Pachamanca (Pachamanca Urbana), som på traditionel manér laves ude i et hul med glødende sten (det får man altid på Choquequirao - Machu Picchu turen med Machete Tours). Men dette var altså den urbane version, og ikke dårligere af den grund. En hel lille kylling tilberedt i lerfad med forskellige lokale kartofler og bønner samt huacatay krydderi (black mint hedder det på engelsk, og er normallt kendt fra retten marsvin). Nu er alle peruanere jo vilde med kylling, så at få sin egen lille kylling, og perfekt tilberedt, fik virkelig tændt lys i Ronalds øjne. Tjeneren var da også ret imponeret over, at Ronald havde spist alt rub og stub.

Så kommer vi så til Astrid. På kokkeskolen Gordon Bleu i Paris, valgte Astrid de søde linie, og det fik vi mærke. Jeg fik bare den bedste dessert længe. En lille lækker chokoladesoufflé med banan stegt i chili og lidt is med kardamomme tror jeg. Altså den var bare for lille. Ronald fik 3 peruanske klassikere - arroz con leche, picarrones og Suspiro Limeña. Alle tre også rigtig lækre.

Nå, nu blev det alligevel sent, resten på deres hjemmeside: http://www.astridygaston.com/

Knus Tine