onsdag den 12. december 2007

Misac, biblen og krybbespil


Kære familie og venner,


Længe har tvivlen næret. Kunne det nu passe, at Misac var et navn fra biblen? Indtil nu i dag har ingen kunnet bekræfte min mands udsagn om sagen, så det var kun fordi min afdøde svigerfar hed Misac, at jeg indvilligede i, at vores lille nye søn skulle døbes Misac Halfdan. I dag prøvede jeg så, sådan lidt i søvne, at google "Misac" og vupti, Kristus.dk - det gamle testamente på vulgata latin, Daniels bog, kap. 1-3. Her nævnes Misac flere gange som en af de unge Judæere, som kommer i Kong Nebukadnezar (Babels konge) tjeneste, og kommer til at bestyre landsdelen Babel. I Kap. 3, vers. 13-30 går det dog næsten galt, Misac og hans venner nægter at tilbede kongen Gudebilledstøtte, og kastes i en ovn for at brænde op. Men, Gud er med dem, og da de ikke brænder, kalder kongen dem tilbage ud af ovnen, og de genindsættes i deres stillinger som bestyrere af landsdelen Babel.

Jeg glæder mig til at læse hvordan det videre går dem, og glæder mig over, at navnet Misac nu har tredobbelt betydning for os - svigerfar, Daniels bog og så vores lille engel (billedet er fra i lørdags, hvor Misac var Jesus i vuggestuen "Nido Welcomes" krybbespil).
Det er sent nu, - Ronald siger, at hvad der videre sker med Misac i biblen, ikke er for sarte sjæle. Han bliver vist smidt for løverne af den slet flinke konge...
God nat,
Tine

Ingen kommentarer: