Hej alle,
Godt, så gik det ikke så slemt for Misac (Mesjak) endda. Misac var slet ikke med Daniel, da han blev smidt i løvekulen (Daniels bog, kap. 6). Desuden var kongen Darius ikke så slem igen. Kongen var nemlig ovenud henrykt over at Daniel ved (sin) Guds hjælp havde overlevet, og skrev derpå til at folk, stammer og tungemål på Jorden:
"'Fred være med eder i rigt Mål!
27. Hermed byder jeg, at man, så vidt mit Rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. , at alle skulle frygte og bæve for Daniels Gud "Thi han er den levende Gud og bliver i Evighed: hans Rige kan ikke forgå, og hans Herredømme er uden Ende.
27. Hermed byder jeg, at man, så vidt mit Rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. , at alle skulle frygte og bæve for Daniels Gud "Thi han er den levende Gud og bliver i Evighed: hans Rige kan ikke forgå, og hans Herredømme er uden Ende.
28. Det er ham, der redder og udfrier, og han gør Tegn og, Undere i Himmelen og på Jorden, han, som reddede Daniel af Løvernes Vold!"
Det gik altså Daniel godt, men historien meldte ikke noget om Misacs videre færd. Jeg må derfor gå ud fra, at han tilfreds fortsatte i sin stilling i landsdelen Babel, som kapitel 3 fortalte.
Ja, men det var jo stadig en fin historie, og min Misac er jo stadig den lækreste lille baby med sine 6 måneder, 6 tænder og tilfredse hyl nu hvor han kan rulle sig rundt i sengen.
Tak for nu,
Tine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar