Gastón Acurio - og Astrid ikke at forglemme!

Kære alle,

For nu at følge op på sidste indlæg, så har vi altså lavet restaurantresearch til Peruvian Wonder. 2 af 3 i denne måned har været ejet af Gastón Acurio (og sikkert også hans kone Astrid). I hvert fald hedder restauranter som vi spiste på i går "Astrid y Gastón", og det var bare fortræffeligt, overraskende og det hele værd!!

Jeg har kun prøvet foie gras en gang tidligere, til frokost med min far på Arken kunstmuseum i Århus. Det var rigtig lækkert, og da jeg så havde set anbefalinger af Gastóns også, bestemte Ronald og jeg, at vi delte en som forret. Nej, nej, det var bare ikke os. En grålig skovsnegl på en bund af majskage med sauco-sauce (a la solbær). Den var rosa i midten og så yderst veltilberedt ud, men det var bare ikke mig, - straks så jeg for mig tvangsfodrede gæs i Frankrig, - det var ikke en optimal oplevelse.

Nogen helt andet var de to hovedretter:

Jeg fik and (Pato a la nacional en 2 expresiones). Den ene halvdel var andebryst med sprød skind over en lækker kartoffelkage med ostesovs, - den anden halvdel var andelår over en risotto med majskorn, store grønne bønner og rocoto chili. Det var bare så lækkert, og selvom jeg egentlig var mæt, så kunne jeg næsten have brudt ud i gråd over ikke at have mere på tallerkenen.

Ronald fik Pachamanca (Pachamanca Urbana), som på traditionel manér laves ude i et hul med glødende sten (det får man altid på Choquequirao - Machu Picchu turen med Machete Tours). Men dette var altså den urbane version, og ikke dårligere af den grund. En hel lille kylling tilberedt i lerfad med forskellige lokale kartofler og bønner samt huacatay krydderi (black mint hedder det på engelsk, og er normallt kendt fra retten marsvin). Nu er alle peruanere jo vilde med kylling, så at få sin egen lille kylling, og perfekt tilberedt, fik virkelig tændt lys i Ronalds øjne. Tjeneren var da også ret imponeret over, at Ronald havde spist alt rub og stub.

Så kommer vi så til Astrid. På kokkeskolen Gordon Bleu i Paris, valgte Astrid de søde linie, og det fik vi mærke. Jeg fik bare den bedste dessert længe. En lille lækker chokoladesoufflé med banan stegt i chili og lidt is med kardamomme tror jeg. Altså den var bare for lille. Ronald fik 3 peruanske klassikere - arroz con leche, picarrones og Suspiro Limeña. Alle tre også rigtig lækre.

Nå, nu blev det alligevel sent, resten på deres hjemmeside: http://www.astridygaston.com/

Knus Tine

Gastronomiske vidundere. Restauranter i Lima

Kære alle,

I forbindelse med forarbejdet med vores ny rejsebureau Peruvian Wonder, har vi været "nødsaget" til, at prøve en række af Limas toprestauranter. Det har ikke været træls overhovedet. 2 af de 3 vi har prøvet her i januar har været restauranter ejet eller delvist ejet af Gastón Acurio, en af Perus helt store kokke (næste indlæg for mere herom).

Den sidste La Casa Hacienda Blanca eller Casa de Don Cucho, ejes af den også berømte kok, og kokkeskolelærer, Cucho La Rosa.

Sidstnævnte Casa Hacienda er en landrestaurant 40 kilometer syd for Lima ikke langt fra Pachcamac ruinen, som i øvrigt så absolut også er et besøg værd. Don Cuchos restaurant har både indendørs og udendørs servering, og stedet er en børnevenlig restaurant med høns, marsvin, et par køer, en hest, en ged og en lama. Dyrene må fodres med diverser grønt, som kan købes af et par lokale drenge til 1-2 soles. Børnene kan også få en tur på hesten for 5 soles.

Vi fik Don Cuchos berømte ceviche - altså frisk rå fisk marineret i limesaft med bl.a. majs, koriander, chili og rødløg. Den var også superb, enkel og lækker, hvor der ingen tvivl var om, at fisken var det vigtige. Perfekt til en varm sommerdags frokost.

Hovedretten var for mit vedkommende en kystklassiker, gedekid med bønner og ris. Jeg synes egentlig det smagte meget godt, men det var meget varmt, og inden jeg fik myggebalsam på, var jeg blevet stukket, af nogle små sandfluer. Misac var utålmodig, og ja, så mistede jeg faktisk lysten til bønnesovs med fedttern i og det ret fede gedekid. Ronald der også prøvede synes dog, at det smagte meget godt, men var under pres af samme årsager som mig, så han nøjes med at spise sin egen ret. Tor fik en børneret Salchipapón, hvilket var hjemmelavede pommes fritter med pølser i skiver. Det var han meget tilfreds med.

Det er altså et rigtig godt sted at tage hen. Man skal bare være bedre forberedt end vi var til varmen. Altså husk myggebalsam på med det samme (det kan købes på stedet!), bestil ceviche, husk småpenge til børneaktiviteter og nyd at selvsamme Don Cucho står i det udendørs køkken med de øvrige kokke.

Billedet er den lækre ceviche, - kun lidt spist her!

Gastón Acurio følger!

Tine

El Diagonal - Miraflores' "Strygejern"

Kære alle,

El Diagonal (1952) tegnet af den peruanske arkitekt Enrique Seoane Ros (f. 1915 i Lima - død i Lima 1980). Det er en af de mere interessante bygninger i Miralfores, og i hvert fald omkring Parque Kennedy. Bygningen står uforandret siden han opførte den som boliger med metal og store vinduesfacader. Trekantet som den grund bygningen skulle opføres på. Find indgangen til de øvre etager på bygningens bagside for "Signatur" og et lille indblik i, hvad de øvre etager indeholder.

Seoane læste til arkitekt fra 1934-1938 på Escuela Nacional de Ingenieros. De stilarter som var fremme i tidens Peru var "Neocolonial" og "Art Deco", - geometriske former og rationalisme var nøgleord. Fra 1938 til 1944 var han "i lære" og skrev først sin tesis i 1944, hvorefter han kunne kalde sig uafhængig arkitekt.

Seoanes første projekter var et hotel i La Punta - Callao, Limas havneby (1940) og en Nestlé fabrik i Chiclayo (1941).

Hans gennembrud var den nye kirke i Ancón (en af Limas nordlige badebyer) i 1944. Andre bygninger af Seoane er Tacna-Nazrenas (1945-46) på hjørnet af Av. Tacna og Jr. Huancavelica i Limas gamle centrum, Wilson bygningen (1945-1946) på hjørnet af Av. Gracilazo de la Vega og Rufino Torrico, denne med en stiliseret Pelikan inspireret fra Chimú kulturen som krone på toppen. Bygningen La Nacional (1947-1948) på hjørnet af Av. Emancipación og Camaná ligeledes i centrum.

I samme periode som "El Diagonal" på billedet byggede Seoane også Residencial Limatambo i hjørnet af Av. Javier Prado og Paseo de la Republica i San Isidro.

Godt, det var lidt om Seoane, og et smuk bygning i Miraflores. Bemærk at isbutikken Dove Vai i stueetagen er ganske fortræffelig. Ikke mindst deres gratinado de fresa, den nationale lucuma og deres egen Dove Vai med nødder, karamel og andet godt.

For mere information om Seoane på spansk. http://www.elarquitectoperuano.com/f_arqperuanos_seoane.htm

God nat,

Tine

Børnevaccinationer

Hej alle,

Skal man være længe i Peru anbefales det i her, at man vaccinere sine børn mod Rotavirus og Neumococo. Begge vacciner gives i Peru, men ikke alle steder. Clinica Good Hope på Malecón Balta tilbyder denne service. Rotavirus skal ifølge klinikken gives i 3 omgange og påbegyndes senest i barnets 6 mdr. og afsluttes senest i 8. måned. Neumococo, der blandt andet virker mod meningitis, skal gives inden barnet er 2 år.

Spørg også altid egen læge i Danmark eller på seruminstituttet.

Misac, vores yngste har fået sin første og anden paraply vaccine her i Peru. Den samme som i Danmark blot inkluderer den også på Clinica Good Hope, Hepatitis, hvilket er MEGET godt i Peru.

Mange hilsener Tine

Paragliding i Lima

Kære alle,

Se billedet fra min tur over Raimondi parken ved fyrtårnet i Miraflores.

Ja, det er lige så fantastisk som det ser ud!

Nu har jeg set på de glideskærme eller parapendlere i flere måneder fra vores balkon. Min danske ven Søren har inviteret mig til at prøve flere gange, men men men, der har hele tiden været barn vågen eller måske var jeg bare lidt nervøs...

Nu i dag ringede Søren så igen, og jeg sagde ja tak til en tur, - og GODT for det. Hvor er det bare afslappende at glide gennem luften langs Miraflores Malecón'er men henholdsvis kystskrænt og Stillehavet under sig. Det er jo bare et helt andet perspektiv på bydelen, og nu kunne jeg da rigtig se hvor lækkert de bor i deres penthouses på toppen - alle med Jacuzzi og andre lækkerier, som jeg vil drømme om at have en gang i fremtiden.

Jeg havde ikke spist i 6 timer, så jeg fik lidt at min sædvanlige transportsyge til sidst, men det er altså 100% anbefalelsesværdigt.

Skulle du komme forbi Lima med US$40 løst i lommen og lyst til en fantastisk oplevelse, så mød op ved Parque Raimondi på Malecón Cisneros (overfor nummer 176) og spørg efter Søren (Soren), så får du ovenikøbet en erfaren og sikkerhedsmæssigt omhyggelig pilot.'

Flyv derudad...

God aften,

Tine

Caral - Amerikas vugge!

Hej alle,

I lørdags besøgte vi Caral i Supe dalen nord for Lima, et absolut must for historieinteresserede rejsende i Peru. 500 år før pyramiderne i Egypten stod færdige og samtidig store civilisationer i Kina, Indien og Mesopotamien, var Caral komplekset med adskillige mindre pyramider bygget.

Udgravningerne i Caral startede først i 1996, men det vides med sikkerhed nu, at Caral er den ældste kendte civilisation i på de 2 amerikanske kontinenter, hvilket i tid er ca. 1500 år før de tidligst kendte civilisationer i Mellemamerika og 3000 år før f.eks. de kendte byer bygget af mayaerne.

Hjemmesiden hedder: http://www.caralperu.gob.pe/

Komplekset ligger ved bredden af floden Supe i den frodige dal af samme navn. De øvrige omgivelser er ørken og mindre bjerge, mens der er ca. 25 kilometer ud til Stillehavet langs floden. Der er adskillige pyramider og flere amfiteatre, - den guidede rundtur er ca. 1½-2 timer.

Petroglyffer eller helleristninger er fundet enkelte steder, bl.a. en abe. Dette og flere fund af produkter fra havet, højland og jungle viser, at selvom denne civilisation er oldtid, så havde de altså kommunikation med andre områder, også langt derfra. Om jungleprodukterne er nogle de selv har hentet, eller om det er nogle de har byttet sig til, fortæller historien ikke noget om endnu, men det bliver spændende at følge med i de næste mange års udgravninger. Personligt er jeg spændt på, om der skulle dukke lidt majs op. Majs skulle jo efter hvad man ved lige nu først være ankommet til Peru ca. 1200 f.kr.

Fra Lima kan man kører dertil ad den Panamerikanske nord-sydgående hovedvej og så dreje af ved enten KM159 eller KM182 (landsbyen Supe). Sidste mulighed er den bedst mærkede, men mærkningen begynder først når man er kommet længere ind i dalen. Hvis man kører dertil via KM159 skal man dreje til venstre første gang vejen delen sig i 2, og derefter til venstre igen, hvor man ser kyllingefarmen San Fernando. Her desinficeres bilen, hvorefter man fortsætter ligeud indtil Caral - og det er lige lidt længere end man tror...

Entreen er s/11 for voksne, s/3,5 for studerende, der er toiletter med papir på stedet og et par lokale komer sælger normalt mad og saftevand ved frokosttid. Gode bøger, årkalender mv. på spansk sælges på stedet.

HUSK solcreme til alle, solhatte til børnene, terrængående klapvogn eller bærerstol, vand til alle, frugt og snack til varme og trætte børn (og voksne!).

God tur,

Tine

2008 Kartoflens år

Kære alle,

Så skete det endelig, det blev 2008 og vi siger velkommen det FN's internationale kartoffelår. Dette år skal der gøres ekstra for viden om og kendskab til kartoflen i håb om, at denne ekstra fokus vil kunne hjælpe mange af de hungersramte og sultne mennesker verden over.

Følgende link er fra FN's pressekonference, og fortæller om ideen bag Kartoflens år: http://www.un.org/News/briefings/docs/2007/071018_Potato.doc.htm

Man synes jo ellers næsten at kartoflen er så dansk som Holger Danske; hvad skulle man ellers tro når nu gode danske retter som flæskesteg, frikadeller, kold kartoffelsalat og brændende kærlighed ikke ville være det samme uden netop denne rodfrugt. Og hvad med Lammefjorden og Samsø! Snaps? Mere om de danske kartofler på: http://www.tofler.dk/

Ak, men det er jo ikke ganske sådan. Peru er jo kartoflens hjemland. Her er over 3000 varianter og her kan de lokale tørre kartoflerne og "genoplive" dem til spisning flere hundrede år efter! De får dog som regel ikke lov at ligge så længe og denne særlige variant hedder "Chuño" og er mange peruaneres favorit. Den spises ofte med helstegt marsvin, er lidt speciel (ligesom marsvinet), men ikke dårlig. Paucartambo, som ligger på vejen til vores lodge i junglen, er én af de mange vigtige kartoffelbyer i Peru med omkring 70 lokale varianter i dalen.

Billedet af de peruanske kartoffelbønder er fra Foundación Martín Champi. Han (MP) er den første fotograf, der tog billeder af indianerne i det peruanske højland, og hans billeder er en historiefortælling i sig selv.

Spis kartofler til!!!

Mvh.

Tine